Det største problem er stadig at sensorerne ikke holder længe. Hvis bilen derfor har nået 150.000-200.000 km, så kan man godt regne med at lambda sonden, temperaturføleren til kølevæsken og LMM trænger til udskiftning. Det er især temperaturføleren og LMM som er årsag til at mange af dem mangler trækkraft eller hugger. Computeren benytter disse meget til at justere blandingen, men den kan ikke undersøge om værdierne er mega skæve. Den kan kun undersøge om der kommer det rigtige signal eller ej. TaagMan's temperaturføler målte -22 C ved ca. 20 C, hvilket er helt skævt.
Et andet problem er også en slidt TPS. Det bedste er at afmontere den, sætte måleudstyr på, dreje den langsomt for at se om den lige pludselig hopper sindssygt i værdi. Eftersom det er et potentiometer og man benytter gaspedalen MEGET, så slides den meget i sidste ende.
Generelt set bør man bare gå sine sensorer igennem og udskifte dem ved fejl, men desværre er sensorer til Mitsubishi så dyre at de fleste bare lever med det. De koster nada i produktion, men Mitsubishi koncernen i Danmark er bare meget grådige. Prisen er sjovt nok kun 50-60 % af den danske i england og tyskland og endnu lavere hvis man køber uoriginalt.