<p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt"><font size="3" face="Times New Roman">Og ja, så kan man selvfølgelig ikke lade være med at prøve alverdens ting på den Space Star. Jeg faldt over en side på mitsubishi.com, hvor en bruger havde haft lignende problemer med sin GDI-motor, og hvor problemet var gaspedalen, eller rettere, gaspedalens vandring, som åbenbart af en eller anden grund ikke gik helt tilbage (op), og derfor registrerede styringen, at nogen trådte på pedalen, hvorfor den ikke ville starte. Ud og kontrollere gaspedal-potentiometeret. Det var selvfølgeligt i orden, men når jeg nu var der, kunne jeg jo måle det igennem. Alt ok, ind og prøve at starte, starter med besvær, ingen ændring, kører tomgang et par minutter, 1100-1200 omdr. Falder til 750-800 omdr., men begynder herefter at stige igen, til ca 1500-2000 omdr. Uden der er rørt ved gaspedal. Mønsteret er som inden jeg tjekkede gaspedal pot-meteret. Normalt har bilen så stået sådan i ca 20 minutter, hvorefter den går i stå, og så ikke er til at starte, før den igen bliver kold.</font>
<p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt"><font size="3" face="Times New Roman">Det havde jeg ikke lyst til at vente på, så jeg stopper motoren med nøglen. Så prøver jeg at starte den igen, og den springer omgående i gang, 750-800 omdr. Ganske som den skal. Jeg prøver et par gange til, stoppe motoren, starte igen uden problemer. Mig ud at køre en tur. Fin trækkraft, fin tomgang, alt er ok. Hjem med bilen i carporten, står ca. 5 minutter. Så må jeg lige prøve igen, og så vil den jo ikke starte igen. Normalt tror jeg ikke på trolde og nisser, men måske er jeg ved et grænsetilfælde her. Alle gode ideer er velkomne, og en tak til dem der allerede har bidraget med viden og erfaring</font>
<p class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt"><font size="3" face="Times New Roman">MVH Morfarben</font>