Jeg har i lang tid haft problemer med at tomgangen på min Carisma 1.8 GLS er lav (500-600 RPM). Tomgangen er jævn, men hvis man f.eks. bruger elruder, så går den ned på 100-200 RPM i tomgang lige når ruderne lukker og går derefter langsomt op igen. Den går dog ikke ud.
Følgende er udskiftet:
Lambda sonde
Knast sensor
Temperaturføler
Generator
Generatorrem
Tændrør
Tændkabler
...
Det jeg dog har opdaget er, at hvis jeg nulstiller computeren så kan den godt holde sig på 800 RPM i et stykke tid. Lige pludselig vælger den dog 500-600 RPM igen. Hvis jeg så justerer på SAS skruen (ikke fixed SAS), så kan jeg typisk hive den op i tomgang igen. Desværre opdager computeren også dette og justerer lige pludselig igen så den går ned på de 500-600 RPM. Er der nogen der ved hvor fejlen ligger? Jeg begynder at hælde lidt til LMM da det tyder på en sensor fejl, men det ville være rart at høre om nogen har oplevet noget lignende.
Det skal også siges, at gasspjældet er blevet renset grundigt og jeg har også kigget på indsugningsmanifolden som ser ganske pæn ud. Jeg er derfor sikker på at den ikke er snasket til, hvilket jo normalt også kun er tilfældet på GDI modellerne.