Jeg vil ikke anbefale dig at montere dem på en Galant da TÜV beviset kun dækker en Carisma. Du risikerer, hvis du altså er uheldig, at en synsmand forlanger at du viser ham TÜV beviset. Det sker sjældent, men man kan være uheldig.
Hvad angår problemerne, så har det mere været en smagssag. Jeg er personligt ikke glad for undervogne der er alt for hårde, men KW skrev at de her netop stadig var komfortable selv ved sænkning. Dette er sandt med de fjedre der sidder bag i, da de minder meget om de originale. Det er dog anderledes med dem foran, da disse først bliver komfortable når du sænker bilen de 30 mm det er tilladt (fjederen er presset mindre sammen). Hvis du derfor netop ønsker at sænke vognen meget, da du måske i forvejen har stylet den, så er kittet jo perfekt. Den bliver bare for hård til min smag når man sætter den op på den maksimalt tilladte højde.
Hvad angår prisen, så regnede jeg med 4500 da der ikke er sket skader på sættet. Støddæmperne fungerer stadig perfekt og de bliver rengjort her i weekenden, så de ser helt nye ud igen. De er lavet i rustfrit stål, så de har ikke problemer med rust i fjederskåle etc.
Specifikt til Dani: Jeg mener jeg har nogle Monroe støddæmpere liggende til Galant, som du måske i stedet vil være interesseret i? Jeg har haft dem liggende i nogle år, men de er aldrig blevet taget ud af æskerne. Jeg kan lige prøve at finde dem frem i morgen eller i weekenden, så jeg eventuelt kan finde et Mitsubishi nummer. Så kan vi se om de passer ud fra dit stelnr etc.