Altså - en lille ventilator kan
ikke give tilstrækkeligt.
Men - man kan lave så stort et tryk man vil -det er bare at eksperimentere sig
frem.
Det gjorde fire glade gutter på fyn i 17-års alderen i begyndelsen af firserne med en gammel Morris
Monaco monteret med en ordentlig blæservinge i luftfilterkassen , elmotoren lodret op gennem et møjsommeligt savet hul
i motorhjelmen og en enpolet afbryder i kabinen. Den blev varmet op, ud af markvejen det gik en 600 meter, blæseren
blev tændt, der kom skud i kassen og ca. fyrre meter efter eksplofanderede hele gøjemøjet med en halv karosserulning
til følge. Gutterne eksperimenterede ikke mere med den slags, men forsøgte istedet gennem et halvt år at få en
Velo-Solexknallert til at køre på flaskegas. Vi blev dog aldrig rige af den grund.
Der skal nemlig være godt med
regulering på kompressorstadset, da motoren skal "efterfyldes" på ganske bestemt måde ift. omdrejningstal,
vacuum,luftmængde mv.
At en turbo fiser rundt med 100000 omdrejninger sker kun i turbinedelen pga det høje
udstødningstryk, bla. for at få udstødningen skudt ud i potten på den rigtige måde. Man kan sagtens få pumpedelen til
at skabe tryk uden de store omdrejninger. Men få en ingeniør til at hjælpe, da der skal beregnes temmelig mange ting
og bygges adskilligt "fækumdik" før det virker med en ordentlig nyttegrad.
Og så er det vist billigere at købe
Garretmøller og remtrukne kompressorer, som andre har eksperimenteret sig frem med for mange år siden. Så slipper man
for udviklingsomkostningerne.
Iøvrigt - hvis man sætter ventilatoren i efter luftfilteret skaber man en del
turbulens og dermed luftmodstand og forstyrrelse af forbrændingskamrenes evne til at opbygge den rigtige turbulens,
lige efter ens dyrt indkøbte KNfilter har gjort alt for at ensrette luftstrømmen, og så er begge dele spildt. Så nøjes
med KNfilteret. Det giver da en del effekt.
Man kan også bruge en dåse Pronto æterstart i kabinen og føre en lille
slange ud i indsugningen. Husk dog at montere en kontraventil i tilfælde af bagskud fra karburatoren. Det virkede fint
på en gammel Ford P7 (sidste Taunus, der dog ikke hed Taunus) når man nøjedes med byger af ca. 5 sekunders varighed,
motoren bliver dog varm, hvis man gør det for tit.