Hej i Misubishi Klubben!
Først må jeg beklage det lange indlæg!
Indtil jeg vælger at blive VIP må jeg begrænse antallet af indlæg...
Jeg har for nylig købt en Lancer 1.8 di-d Cleartec årgang 2011 med 50.000 km på tælleren.
Jeg kører ca. 45.000 km årligt til og fra arbejde og den kommer som afløser for en Peugeot 207 1.6 diesel Sportium årgang 2012 - nu med 150.000 km bag sig (hvad det angår den mest pålidelige bil jeg har ejet!)
Er allerede meget glad for den "nye" bil - det er sgu rart lige at kunne trække den op i fart i en ruf, når jeg luller afsted med 110 og det bliver lidt trængt
Jeg er dog skuffet over at economiseren påstår jeg kører 26-28 km/l. når det reelt er meget, meget lavere (ca. 17 km/l)
Er det et generelt problem?
Kan man få det justeret, så det viser korrekt ?
Er også noget frustreret over hvor ofte den renser partikel filteret - foreløg er det ca. for hver 300 km. Hver gang kører den ca 15 km, hvor forbruget stiger til ca. 10 km/l ved 110 km/t.
I dag oveni købet 2 gange, da den ikke nåede at "blive færdig" på vej på arbejde (startede da der var ca 10 km tilbage) og så aktiverede igen på vej hjem.
Er det noget der kan justeres - evt. ved skift af "Mode" ? (Jeg har skiftet "Mode", da Peugeot hvor jeg købte bilen ikke kunne finde ud af at nulstille service intervallet...for at få det til at passe til næste eftersyn - sådan cirka...)
Antager interval er 15.000 km ?
Bilen har 18" fælge og de dæk der sidder på er for så vidt OK til mange kilometer endnu, men vil meget gerne høre hvilke erfaringer andre har med dæk på Lanceren.
Mit behov er typisk dansk... gode egenskaber i vådt føre og så mange kilometer som muligt!
Dækstøj kan jeg leve med - en gammel maskinmester som jeg kan jo alligevel ikke høre noget så ...
Da jeg arbejder i Middelfart kører jeg dagligt forbi Hindsgaul Auto, og kan se at de er nævnt i sponsor rækken.
Er der nogen der har erfaringer med dem ? (Jeg får 15% rabat ved Peugeot efter mange år der...)
Vil desuden være meget glad for at høre erfaringer med bilen generelt - er der noget man skal være påpasselig med f.eks.
Multimedie snak:
Rockford radioen er nok det bedste jeg har oplevet i en bil!
Udseende virker måske "bedaget", men hold da op der er lyd i den!
Apropos "bedaget" - tænk at finde phone stik i en bil fra 2011 - det havde jeg ikke ventet

Jeg har en tablet med Torque installeret og en bluetooth OBDII dongle monteret, så jeg kan se at når den laver rensning af partikel filter, så stiger udstødstemperaturen op til 720 grader - det er lidt smart at kunne se hvad der sker synes jeg

Hvisd nogen har erfaringer med Lancerens PID's er jeg MEGET interesseret!
Tabletten bruges også til at gå på Spotify (og lur mig om ikke jeg stiller ind på TdF via Yousee TV når den tid kommer...) og høre andet end P3, så pga. den støj der følger med når man hører musik fra en tablet man oplader, har jeg købt en audio-spole, der sorterer støjen fra.
Vil desuden installere fast USB - oplade stik i dashboardet samt en AUX indgang, begge tæt på tabletten, så jeg slipper for de lange ledninger.
Har foreløbig bestilt diverse fra Conrad Elektronik - bl.a. USB indbygnings sstik - men også printplade, modstande, USB udgange til pålodning osv. så jeg kan lave en specifik Iphone lade port med 2 Amp. kapacitet direkte i dashbordet

Hvis nogen er interesseret i at høre mere om projektet kan jeg vende tilbage med mere information efterhånden som jeg får det lavet.
Fandt en gammel micro strømforsyning i bunden af en papkasse, som jeg kan anvende som 5V forsyning og fik det i weekenden loddet sammen, så det virker til min tablet - men Iphone er speciel - så der skal lidt modstande til for at lave bestemte spændinger på data portene før den forstår, at man gerne vil give den lidt strøm at leve af...
Alt skal selvfølgelig ligge inde bag dashboardet, så jeg kun har tabletten og 2 korte kabler.
Ultimativt vil jeg gerne have en touchscreen tablet installeret som head unit, men vil ikke miste rat funktioner og BT hands-free, ligesom de 9 højttalere jo bør bruges, når de nu er der.
Hvis nogen har erfaringer med dette er jeg også meget interesseret!
Håber at jeg har vakt nogle interesser
Mvh
Henning