Hej alle!
Sorry, jeg er spejlblank her og har brug for hjælp, hvis I har tid & gider.
Kort historie:
Jeg har arvet en Carisma fra 2000, der har været opmagasineret i 4 år fra 2008 og til 2012. Den har kørt 55.000 km og står nærmest som spritny.
3 uger siden:
Jeg hældte Bell-add i tanken + en fuld tank benzin og startede den op - den sprang igang. Derefter skiftede jeg olie og oliefilter på den. JEg skiftede IKKE tændrør.
2 uger + 4 dage siden:
Bilen blev synet (og toldsynet) og gik glat igennem uden nogen anmærkninger. Tværtimod var synsmanden imponeret over, hvor lidt den forurenede.
5 dage siden:
Efter at have kørt 3 tanke benzin (uden Bell add), parkerer jeg den en aften i min indkørsel.
Dagen efter, om eftermiddagen, starter jeg den og flg. sker:
Den står alt for højt i chokeren, måske 2.000 rpm.
Efter 2-3 min. lyder der det ondeste KLIK! ude fra motoren, og tomgangen falder til 2-300 rpm. Desuden begynder den at gynge, ligesom når en cylinder ryger.
Den står på 2-300 rpm i nogle sekunder, og ryger så (af sig selv) op på 3.500 rpm, laver endnu nogle KLIK! og falder ned på 2-300 rpm.
Denne cyklus fortsætter den så med, indtil jeg slukker den.
Mit spørgsmål er så: Kan det have noget med tilsodning at gøre?
Eller har nogle herinde måske været ude for noget af det samme?
Håber sgu I kan hjælpe mig, for en Mitsu-mekaniker i Roskilde (CarePoint) har luftet tanken om en carbon-blast + nye dyser til en samlet værdi af +23.000 kroner...
Suk!

++ Erik