Hej alle,
Der er
efterhånden kommet en del tuningsprodukter til turbodiesler på markedet, der reklamerer med solid effektforøgelse ved
(en kontrolleret) ændring af motorstyringen. Umiddelbart ser det jo forrygende ud. En lille boks forbindes med de
rigtige ledninger og vupti! Så er effekten i min Carisma DI-D HP pludselig steget fra 115HK/265NM til 136HK/305NM! Og
det ifølge producenten uden nogen form for negative bivirkninger, for tingesten medfører ikke større belastning af
hverken motor eller transmission og tilmed (potentielt) en bedre brændstofsøkonomi?! De er faktisk så sikre på deres
produkt, at de giver op til 3 års
overtagelsesgaranti på fejl, der kan henføres til deres
lille boks. Mao. vil producenten af et af de nævnte produkter (PBox Motortuning) træde til og betale alle reperationer
på min motor og transmission, der kan henføres til deres tuningsbox, lige så længe jeg har fabriksgaranti på de samme
dele. Det lyder da fint! Men holder den nu også i byretten? Hvad hvis uheldet er ude og min Carisma sender pejlstænger
op gennem kølerhjelmen? Mitsubishi vil så sikkert hævde, at garantien er bortfaldet, da jeg har fået monteret den
lille add-on motorstyringsenhed, hvorfor jeg selvfølgelig må henvende mig hos PBox Motortuning og foreligge dem
repearationsomkostningerne. Men hvad hvis de hævder, at pejlstænger gennem kølerhjelmen er en Mitsubishi feature, som
intet har med den optimerede motorstyring at gøre? Hvem påhviler bevisbyrden og risikerer jeg at blive den berømte lus
mellem to hårde negle?
Tja... jeg ved sgu' ikke om det er risikoen værd. Er der nogen derude i Mitsubishi
land, der har prøvet kræfter med dette eller lignende produkt? Er der nogen, der ved (med sikkerhed) hvordan
Mitsubishi Danmark forholder sig til sagen? For 6.500,- kr. incl. montage for 20% bedre ydelse er immervæk et temmelig
fristende tilbud...
Mvh
Den tvivlrådige